European Media Partner
Anna Bøgelund UDLANDSSTUDIER

”Børnene behøvede hjælp – men jeg var magtesløs”


Anna Bøgelund var volontør i et brasiliansk slumområde. Det var barskt, men en oplevelse hun ikke ville have været foruden.

19-årige Anna Bøgelund havde netop lukket døren til det værelse, der de sidste 14 dage havde været hendes hjem. Forud var gået otte timer som frivillig medhjælper på ”Casa Madre Giovanna” – et pædagogisk værested for udsatte børn i den brasilianske storby Porto Alegre.

Anna Bøgelund havde fri nu, og kunne i princippet have nydt resten af dagen sammen med familien Bortoli, som velvilligt havde åbnet deres hjem for den danske volontør.

Alligevel kunne hun ikke slippe børnene og dagens oplevelser i den trøstesløse og stegende hede favela – et sydamerikansk slumkvarter, hvor nød og elendighed havde lagt sig som et jerntæppe over samtlige sjæle.

Anna, der efter gymnasiet havde arbejdet som pædagogmedhjælper hjemme i Danmark, havde selv ønsket at arbejde med de fattige børn, og af organisationen Dansk ICYE, der havde arrangeret udvekslingen, var hun også blevet forberedt på, at det ville blive en barsk oplevelse.

Alligevel var den ekstreme fattigdom, de sociale problemer, kriminaliteten, stofmisbruget og de mange forsømte børn kommet bag på hende. Deres nød skar i hjertet hos den unge dansker, der havde håbet, at hun kunne gøre en større forskel. Nu var hun bare fyldt med afmagt og var trist til mode.

I dag er det over to år siden, Anna Bøgelund kom hjem fra det to måneder lange ophold i Brasilien, men hun får stadig en klump i halsen, når hun fortæller om sine oplevelser.

– Det var virkelig voldsomt at se al den nød og elendighed, og samtidig ikke kunne gøre noget ved det. Det eneste jeg kunne gøre, var at være nærværende i de små øjeblikke med børnene, og tage de mindste op på knæet. De savnede kropskontakt, og det gav dem ro at være tæt på. Men de grundlæggende sociale og økonomiske problemer kunne jeg ikke gøre noget ved. Det var en meget barsk erkendelse.

Anna Bøgelund forklarer, at favelaen ikke lignede noget, hun havde set tidligere.

Menneskene boede i simple blikskure, og det flød med afføring, affald og skrald over alt. Dertil kom de mange herreløse hunde, tiggere og de mange familier, hvor faren sad i fængsel, eller forældrene var narkomaner.

På trods af, at der i mange familier manglede en far, var det ikke ualmindeligt med søskendeflokke på otte-ti børn. I mange tilfælde flakkede de bare omkring uden rigtig at gå i skole, og det var derfor en gruppe katolske nonner havde åbnet værestedet ”Casa Madre Giovanna” i 1991. Formålet var at få de 5-15-årige væk fra gaden, og også gerne give dem noget undervisning.

Men det at undervise var en svær opgave, fortæller Anna Bøgelund.

– Der var tit ret kaotiske forhold med råben og skrigen. Børnene var meget urolige og udadreagerende – der skulle ikke meget til, før de blev aggressive – både over for hinanden og over for personalet. Forældrene så jeg heller aldrig noget til. Der var ikke noget med at hente og bringe. For min egen del satte jeg gang i forskellige lege og spil, og en enkelt gang lavede jeg også yoga med børnene. Det gjorde dem faktisk mere rolige.

Når Anna Bøgelund efter en lang dag forlod værestedet kl. 17, satte hun sig på bussen og kørte de fem km til Bairro Farroupilha, hvor værtsfamilien boede i et stort flot hus.

– På den måde bevægede jeg mig mellem to verdener. På den ene side børnene i slumkvarteret, og på den anden side min velhavende værtsfamilies hjem. Det var en meget underlig oplevelse, som man som dansker slet ikke er vant til.

Annas værter havde da heller ikke færre end fem biler, og manglede i det hele taget ingenting. Heller ikke gæstfrihed og venlighed

– Det var dem jeg græd ud hos nogle gange, smiler Anna. De forstod, at mit arbejde gjorde et stort indtryk, og vi snakkede om de problemer, som findes i Brasilien. Det hjalp rigtig meget. Vi tog også på masser af ture i weekenderne, og på min fødselsdag arrangerede de et surprise party på en sambabar. De tog virkelig godt imod mig, og deres hjem blev på den måde en base, hvor jeg kunne være tryg og dele mine oplevelser med andre.

I dag er Anna Bøgelund blevet 21 år og bor i Aarhus, hvor hun læser til socialpædagog. Da hun tog afsted til Brasilien var hun ikke helt sikker på, at det var den vej, hun skulle, men de to måneder var med til at afklare hende.

– Det overbeviste mig bl.a. om, at det var det rigtige for mig. Selvom det ikke var alverden, jeg kunne gøre i Brasilien, vil jeg gerne fortsætte med at hjælpe mennesker, der ikke har det så godt.

Men det er langt fra det eneste. Spørger man om, hvordan mødet med de brasilianske børn har påvirket hende personligt, tager hun en dyb indånding.

– Selvom det på mange måder var hårdt, så var det også noget meget værdifuldt. Jeg tror aldrig, jeg vil glemme de to måneder og alle de forskellige følelser og indtryk, de involverede.

Der er særligt to forhold, der har gjort indtryk på hende, forklarer hun.

– Jeg gik ikke og troede, at jeg kunne redde verden i et snuptag, men jeg havde nok en tro på, at jeg kunne gøre mere, end jeg rent faktisk kunne. Det var virkeligheden, der trængte sig på, og selvom det var hårdt, så tror jeg også, det var meget sundt. Man får et mere realistisk billede af verden og de store problemer, der findes, siger hun.

Det andet forhold, som Anna har tænkt meget over, har med kontraster at gøre.

– Mens jeg var dernede kunne jeg tit sidde og filosofere over, hvordan det var at være barn i favelaen sammenlignet med at være barn i Danmark. Det var en kæmpe kontrast og bogstavelig talt en verden til forskel. Det får mig også til at tænke på, hvor heldig og privilegeret jeg selv har været i og med, at jeg er født i Danmark med det hav af muligheder, det giver. Dermed har opholdet sat rigtig mange ting i perspektiv, og på den måde været med til at åbne mine øjne for, at man ikke skal tage alting for givet. 

Fakta

Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en non-profit organisation for unge mellem 16-30 år. Organisationen sender hvert år omkring 150 danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde. Idéen er, at unge skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer.

Del

Journalist

Frank Ulstrup

Andre artikler